Home

 








Inhaltsverzeichnis


Deutsch, English, Español, Français, Italiano, Magyar, Nederlands, Portugês, Русский, عربي, 日本語, 中文

 

Ferielejligheder i Chasa Bär

 

Tilkørsel

Rejsen til Scuol er ikke længere noget problem om vinteren. Med bil på motorvejen til Landquart, derefter fra Landquart gennem Prättigau, bilen transporteres på den nye Vereinabane i Selfranga ved Klosters, 17 minutter senere ankomst i Sagliains ved Scuol i Unterengadin. Hvis du rejser med toget til Scuol, er der kun et par minutter til fods fra stationen til ”Haus Bär”.

Beliggenhed

På dette smukke sted i Engadin venter der de skønneste oplevelser for store og små - og det både sommer og vinter. Med de 2 svævebaner, 12 skilifte og 2 sædelifte kan du stå på ski, snowboarde og carve uden ventetider. Svævebanen ”Motta Naluns” kan du nå til fods på ca. 3-5 minutter. Det højalpine skiområde ”Motta Naluns” er noget helt specielt. Lette, blide pister gennem lærkeskove skiftende med brede nedkørsler uden træer, flotte buckelpister og endeløse områder med dybsne Ufattelig smuk er den 12 km lange ”drømmepiste” til Scuol eller Sent. Og for langrendsløberne venter der 60 km præparerede løjper langs idylliske landskaber.

Området danner indgangen til den store Schweizer Nationalpark. Her kan du opleve den rene, endeløse natur. Du kan vandre på idylliske stier i det uberørte bjerglandskab i Europas første nationalpark. Betragte dyrene, som lever deres liv i frihed. Beundre de eventyragtige fyrreskove og markante bjergformationer. En svævebane og en stolelift bringer dig til andre begyndelsespunkter for utallige vandringer og mere end 1000 km vandreveje.

Sportscentret ”Trü” med opvarmet haveswimmingpool og minigolfanlæg om sommeren og open-air-kunstskøjtebane med 5 curlingbaner om vinteren ligger lige i nærheden af huset. Og har du lyst til ishockey, skøjteløb eller ”disco on ice”, curling eller isstok, kan du udfolde dig i den moderne issportshal.

Eller hvad med en spadseretur eller en tur på skøjter – her er du kommet til det helt rigtige sted! Om vinteren kan du også nyde de skønneste snevandringer på velpræparerede vintervandreveje - så tag en dyb indånding, og nyd livet. Har du lyst til at suse ned på slæde? Så kom, og prøv de mange forskellige slædestrækninger.

Og hvis behovet er den rene afspænding, er badet ”Bogn Engiadina” det helt rigtige sted. Et storslået bade- og saunalandskab med dampbad står klar til at tage imod dig. Her kan du også finde det første ”romersk-irske bad” i Schweiz. Dette europæiske baderituals velgørende, afspændende virkning er en oplevelse i sig selv.

For tennis-fans står open-air-grusbanerne og tennishallerne klar til de store boldoplevelser. Golferne kan udøve deres yndlingssport på den 9-huls-alpine golfbane i Vulpera ved Scuol. Og hvis du er til biking, er området yderst velegnet til denne sport. Der tilbydes downhill- og cross country-ture med guide. Her kan du opleve de enestående landskaber fra den åbne hestevogn eller fra hesteryg på ture med ledsager, ridekurser eller trekkings.

Infrastruktur

Du har mulighed for at leje en parkeringsplads i vores garage eller foran huset til din bil. I huset er der vaske- og tørrerum med vaskemaskine og tumbler.

 

Lejlighedernes indretning

I lejlighedens entré er der et klædeskab eller hænger der en garderobe. I alle lejligheder er der rigeligt med skabsplads.

Køkkenerne er indrettet med 4 kogeplader, bageovn, køleskab, tilstrækkeligt service, pander samt kaffemaskine og tildels med opvaskemaskine. Der kan stilles børnestole og børnesenge til rådighed.

Lejlighederne er indrettet med farvefjernsyn, radio og telefon med direkte valg. På balkonerne er der havebord, have- og liggestole.


Formular, hvis du ønsker yderligere informationer

Du bedes udfylde formularen og meddele os, hvordan vi kan komme i kontakt i med dig. Vi sender gerne yderligere materiale og informationer.

Send mig ekstra informationsmateriale om ”Haus Bäri Scuol.
Send mig yderligere informationsmateriale om Scuol.
Send mig vinter-vandrekortet over Scuol.
Jeg vil gerne kontaktes af jer.

Navn

Fornavn
Gade/vej
Postnummer, by
Land

E-mail

Fax

Telefon privat
Telefon arbejde
Antal voksne                       Antal børn
Børnenes alder
Husdyr
I tiden fra           til
Ankomst          pr. tog                      med bil

Bemærkninger:


Leukerbad

Videre

Familien Bär
Sidste opdatering: 24.08.2011